Sikkerhedsudstyr: Vælg beskyttelse efter risikovurdering

Digital risikovurdering: fra fare til valg af sikkerhedsudstyr

Start med at identificere faren og vurder, om den kan fjernes eller begrænses. Personlige værnemidler skal bruges, når risikoen ikke kan fjernes eller begrænses på anden vis, for eksempel ved ændret arbejdsmetode eller tekniske hjælpemidler. Kollektiv beskyttelse som gelændere og afskærmning vælges altid, når det er muligt.

Personlige værnemidler er sidste led i rækken af sikkerhedsforanstaltninger. Arbejdsgiveren skal stille passende værnemidler til rådighed og sikre, at de bruges korrekt. Værnemidlerne skal passe til opgaven, være i god stand og ikke medføre unødige gener; vælg under hensyn til de ergonomiske forhold.

Medarbejderen skal bruge de udleverede værnemidler, sikre at de passer og er i god stand, melde mangler, defekt eller dårlig pasform til sin leder og deltage i oplæring og instruktion.

Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet, og grundlaget er arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser. Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdspladserne og griber ind, når reglerne overtrædes. Brug af værnemidler er reguleret i bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler – Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 med senere ændringer.

Faretypen afgør udstyret. Faldsikring hindrer, at du styrter ned, åndedrætsværn beskytter mod indånding af støv og skadelige kemikalier, og sikkerhedshjelme mod faldende genstande. Handsker vælges efter kemikalier, varme eller skarpe genstande, høreværn mod skadelig støj og sikkerhedssko mod faldende genstande, klemning og søm. Briller og ansigtsvisir beskytter øjne og ansigt mod stænk og partikler.

Beskyttelse mod støv, partikler og asbestfibre

Klasse 5-dragter beskytter mod støv, mens klasse 6 beskytter mod let væskepåvirkning. Ved asbestsanering er klasse 4 ofte det bedste valg, fordi mikroskopiske asbestfibre kan trænge gennem materialer, der ikke er beregnet til den type partikler.

Materialet påvirker beskyttelsen. Polypropylen nonwoven bruges ofte som beskyttende lag, men ophober støv og kan ved væskepåvirkning trække støvpartikler gennem stoffet, så beskyttelsen mod asbest svækkes.

Spunbond bruges som yder- og inderlag og giver en glattere overflade, der blokerer støvtransport. Spunbond alene beskytter ikke tilstrækkeligt mod de mindste partikler og kombineres derfor med andre materialer.

Et PE-lag giver højere støvtæthed, men beskytter primært mod partikler over 20 mikron og er derfor ikke egnet til asbestfibre. Dragter af mikroporøst laminat har begrænsninger ved partikler under 1 mikron, en størrelse der er typisk for asbest.

Beskyttelse mod partikler: Klasse 4 vs. Klasse 5 vs. Klasse 6

Elektriske farer: isolering, lysbue og kontrol før brug

Elektrisk arbejde indebærer risiko for stød, lysbue og utilsigtet kontakt med strømførende udstyr. OSHA 1910.137 kræver, at arbejdsgivere stiller elektrisk beskyttelsesudstyr til rådighed og vedligeholder det: isolerende handsker, ærmer, støvler og ansigtsskærme. Handsker skal testes hver sjette måned, og alt udstyr inspiceres før brug.

NFPA 70E beskriver vurdering af elektriske farer, valg af værnemidler mod lysbuer og træning i korrekt brug. Standarden angiver lysbuekategorierne KAT 1-4 med tilhørende minimumsbeskyttelsesniveauer. Ved arbejde under spænding angiver IEC 60903 og IEC 61482 test-, design- og ydeevnekrav til isolerende handsker, lysbuedragter og andet beskyttelsesudstyr.

Vælg udstyr efter opgaven, og kombinér isolerende handsker, lysbuebestandigt tøj, sikkerhedsfodtøj og hjelm efter faren. Kontrollér, at værnemidlerne passer til opgaven, er i god stand og bruges korrekt. Forsyningsselskaber, jernbanenetværk og datacentre kan stille ekstra krav, så tjek projektspecifikationerne før bestilling.

Krav til elektrisk beskyttelsesudstyr

Medicinsk udstyr: risiko, vedligeholdelse og indkøb

Mundbind er medicinsk udstyr, og Lægemiddelstyrelsen er myndighed på området. Sundhedsstyrelsen kan vejlede om, hvilke typer mundbind der bør bruges, og anbefaler mundbind i det offentlige rum i særlige situationer.

Ansigtsmasker og mundbind af stof er ikke værnemidler. Personlige værnemidler skal opfylde bestemte krav i standarder, og Sikkerhedsstyrelsen er myndighed for dem. Kravene til selve værnemidlets indretning står i bekendtgørelse om indretning m.v. af personlige værnemidler.

Fra høreværn til faldsikring: typiske kategorier

Høreværn beskytter mod skadelig støj, og pandelamper bidrager til synlighed. Åndedrætsværn og engangsartikler bruges mod støv, partikler og forurening; beskyttelsen skal passe til faretypen.

Handsker og beskyttelsesbeklædning vælges efter risikoen, for eksempel kemikalier, varme eller skarpe genstande. Sikkerhedsfodtøj og hjelm beskytter mod blandt andet faldende genstande og stød.

Ved arbejde i højden indgår sele og ankerpunkter i faldsikringen. Sikkerhedsskilte og afmærkning viser, hvilken beskyttelse arbejdsstedet kræver.

Tjekliste: vælg beskyttelse ud fra risikovurderingen

Identificér faren først: stød, lysbue, støv, asbestfibre, kemikalier, fald eller støj. Vurdér, om risikoen kan fjernes eller begrænses med en anden arbejdsmetode, tekniske hjælpemidler eller kollektiv beskyttelse, før du vælger personlige værnemidler.

Vælg klasse og materiale efter opgaven. Ved asbestsanering er klasse 4 ofte bedst, mens klasse 5 og 6 samt materialer som PE og laminat har begrænsninger ved de mindste partikler. Til elarbejde vælges udstyr efter lysbuekategori KAT 1-4 og standarderne IEC 60903 og IEC 61482.

Kontrollér, at udstyret passer til opgaven, er i god stand og bruges korrekt. Isolerende handsker testes hver sjette måned, og alt elektrisk beskyttelsesudstyr inspiceres før brug. Planlæg vedligeholdelsen.

Det danske grundlag er arbejdsmiljøloven og bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler, nr. 1706 af 15. december 2010. Kontrollér projektspecifikationerne, da forsyningsselskaber, jernbanenetværk og datacentre kan stille ekstra krav.