Sådan gennemfører du en risikovurdering før valg af sikkerhedsudstyr

Risikovurdering før du vælger sikkerhedsudstyr

Risikovurdering er en systematisk proces. I afdækker farer og vurderer, om medarbejderne kan komme til skade.

Arbejdstilsynet understreger, at den enkelte medarbejder ofte ikke oplever risikoen i sit arbejde – »det plejer jo at gå godt« – men at farer ofte opstår i samspil af små hændelser.

Den enkelte skal ikke alene vurdere sikkerheden i øjeblikket. Det kræver en fælles, systematisk indsats, og den enkeltes mavefornemmelse må aldrig afgøre, om noget er forsvarligt.

Arbejdstilsynet skelner mellem fare og risiko. En fare eller farekilde er noget, der kan forårsage skade eller ulykker – en egenskab ved en situation, et stof, en maskine eller en arbejdsproces.

Risiko er sandsynligheden for, at faren faktisk fører til skade, og hvor alvorlig konsekvensen bliver.

En stige, der bare står, er ikke farlig i sig selv. Når nogen klatrer op på den, opstår der risiko for fald.

Ved valg af sikkerhedsudstyr er placeringen ikke nok. I skal også tage højde for brugen og for faktorer som højde, opstilling, varighed og adfærd på stigen.

Risikovurdering indgår blandt andet i APV, hvor medarbejdernes sikkerhed i arbejdet skal vurderes. Det forudsætter viden om, hvilke farer der kan opstå, og om de tiltag, der kan sikre, at ulykker ikke sker.

Stop og tænk: Afklar opgaven først

BFA anbefaler i værktøjet til risikovurdering at stoppe op og tænke over opgaven først. Spørg: Er arbejdsopgaven kendt? Skal jeg bruge særlig tilladelse? Har jeg korrekt værktøj og udstyr?

Spørg også: Har jeg korrekte personlige værnemidler? Har jeg nødvendig træning, uddannelse og kompetence?

Opgavens rammer skal være på plads, før sikkerhedsudstyret vælges. Er opgaven ny eller ukendt, mangler tilladelse, eller mangler værktøj, værnemidler eller kompetence, skal det løses, før arbejdet starter – ikke opdages undervejs.

Stop og tænk: Forberedelse før arbejde

Find de konkrete farer på stedet

BFA's guide siger, at man skal se efter farer inden for typiske områder: manuel håndtering, faldrisiko, arbejde i højden, genstande, der kan falde ned, kemi/biologi, støj/vibrationer, støv, varme/kulde, el og tryk m.fl.

Alle konkrete farer, man finder, skal noteres der, hvor arbejdet skal foregå.

Arbejdstilsynet anbefaler at finde ud af, hvad der kan være farligt – især ved nye opgaver eller ændringer i arbejdsforholdene. Det kan være maskiner, bestemte arbejdsprocesser eller arbejdsstillinger.

Risikovurderingen foregår typisk på stedet, hvor arbejdet skal foregå. Farerne vurderes i den konkrete situation, ikke kun ud fra en generel beskrivelse.

Vurdér risikoen for hver fare

Når farerne er fundet, skal risikoen klarlægges. Arbejdstilsynet anbefaler at analysere sandsynligheden for, at faren fører til ulykke eller skade, og hvor alvorlige konsekvenserne kan være.

Det kan fx gøres med en risikomatrix.

BFA's værktøj bruger rød/gul/grøn. Rød betyder, at arbejdet ikke må startes, før forbedrende tiltag er gennemført, og risikoen er minimeret tilstrækkeligt.

Gul betyder, at arbejdsmiljøgruppen skal involveres, inden arbejdet startes, og at ulykkesforebyggende tiltag kan være nødvendige. Grøn betyder, at det som udgangspunkt ikke er nødvendigt med ulykkesforebyggende tiltag.

Resultatet viser, hvor der skal forbedres, og dermed hvilke farer der kræver sikkerhedsudstyr, og hvilke der kan håndteres på andre måder.

Risikovurdering med rød/gul/grøn-klassifikation

Planlæg forebyggelse – og vælg udstyr derefter

Arbejdstilsynets trin »Planlæg forebyggelse« handler om at finde forbedringer, der fjerner eller minimerer risiciene. BFA formulerer det som at forebygge risikoen ved at vælge og gennemføre forbedringer, der fjerner eller minimerer de fundne risici.

Først når behovet er kendt, vælges sikkerhedsudstyr som en del af tiltagene.

Udstyret skal matche den konkrete fare og den måde, arbejdet udføres på.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler definerer tekniske hjælpemidler bredt: maskiner, beholdere, apparater, værktøjer, redskaber, installationer og andet udstyr, der anvendes ved arbejde, herunder til transport og opbevaring.

»Anvendelse« omfatter enhver brug af et teknisk hjælpemiddel og alle hermed forbundne arbejdsfunktioner, herunder transport, opstilling, nedtagning, installation, ibrugtagning, udtagning af drift, betjening og overvågning, indstilling, eftersyn, vedligeholdelse, reparation, rengøring og anden pasning.

Valget skal derfor ikke kun passe til selve brugen, men også til opstilling, vedligeholdelse og de øvrige faser.

For arbejde i højden gælder fx, at midlertidigt arbejde i højden kun må udføres, når vejrforholdene ikke udgør en risiko for personers sikkerhed og sundhed.

Den slags forhold hører med i planlægningen, før man beslutter, hvilket udstyr der skal bruges.

Valg af sikkerhedsudstyr – hvad der er nødvendigt

Inddrag medarbejdere og gennemfør tiltag

Ifølge BFA skal den eller de medarbejdere, der skal i gang med en opgave, foretage risikovurderingen. Andre medarbejdere bør inddrages, hvor det er relevant – fx en kollega, arbejdsmiljørepræsentanten og/eller en leder.

Ved større eller mere komplicerede arbejdsopgaver bør man altid inddrage den ansvarlige leder.

Arbejdstilsynet understreger, at systematiske risikovurderinger kræver en fælles indsats. Den enkeltes mavefornemmelse må ikke bedømme, om noget er forsvarligt.

Når risikovurderingen er lavet, skal de valgte forbedringer gennemføres. BFA's guide siger, at arbejdet kan fortsættes, når forbedringerne er gennemført og kontrolleret, og at arbejdet skal udføres sikkert.

Følg op, og justér udstyret

Arbejdstilsynets trin »Følg op og justér« betyder, at risikovurderingen er løbende. BFA skriver, at risikovurderingen i princippet skal laves for alle arbejdsopgaver, hvor der er en fare, og hver gang man går i gang med en ny opgave.

Hvis omstændighederne gør forholdene anderledes end normalt, skal I lave en ny risikovurdering.

Arbejdstilsynet peger også på, at nye opgaver eller ændringer i arbejdsforholdene kræver, at man finder ud af, hvad der kan være farligt.

Hvis forholdene ændrer sig, skal sikkerhedsudstyr og øvrige tiltag justeres, så de fortsat passer til den konkrete fare og arbejdets udførelse.

Fra fare til valg af sikkerhedsudstyr

Den røde tråd er Arbejdstilsynets systematiske trin: identificér farer, klarlæg risiko, planlæg forebyggelse, gennemfør tiltag og følg op og justér.

BFA's praktiske guide føjer stop-og-tænk-spørgsmålene ind først: Er opgaven kendt, kræver den særlig tilladelse, og er værktøj, udstyr, personlige værnemidler og træning på plads?

Sikkerhedsudstyr vælges som svar på en konkret, vurderet risiko – ikke som erstatning for en systematisk risikovurdering.

Rød/gul/grøn-vurderingen og de efterfølgende forbedringer viser, hvor udstyr er nødvendigt, og hvilket udstyr der matcher opgaven, brugen og de skiftende forhold.

Systematisk risikovurdering før valg af sikkerhedsudstyr