Hvilke miljøkrav og returordninger gælder for elektronikaffald i Danmark?

Hvad er elektronikaffald – og hvorfor stilles der miljøkrav?

Elektronikaffald er produkter, der kræver strøm eller batterier, og som ikke virker, er uønskede eller for gamle til at opfylde ejerens krav til anvendelse og funktionalitet. Det oplyser Retur.dk.

Affald KBH definerer elektronikaffald som alt elektronik, der ikke egner sig til genbrug. Under sortering skriver de, at alt med ledning, batteri eller solceller skal sorteres som elektronik.

Det gælder også skjult elektronik som legetøj og tøj med batterier, lys og lyd, lanterner og 'stearinlys' med batterier eller lys, sko med blink, cykelhjelme med lys, fødselsdagskort med lyd samt ledninger og stikdåser.

Ifølge Retur.dk står cykellygter ikke på listen i elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Fordi de indeholder elektriske komponenter, skal de sorteres som elektronikaffald.

Miljøkravene findes, fordi elektronik indeholder både værdifulde materialer og potentielt skadelige stoffer. Retur.dk anfører, at 54 millioner tons elektronik endte som affald globalt i 2019.

FN estimerer, at tallet vokser til 74 millioner tons i 2030. Elektronikaffald er en af verdens hurtigst voksende affaldsstrømme.

Globalt elektronikaffald – udvikling og genanvendelse

Miljøkrav i praksis: Sortering, batterier og farligt affald

Det mest grundlæggende krav er, at brugt elektronik aldrig må smides i skraldespanden. Miljøstyrelsen henviser til kommunens indsamlingsordning, som typisk er lokale genbrugsstationer.

Miljøstyrelsen nævner også, at musikalske postkort, blinkende børnesko m.v. skal afleveres som elektronikaffald. Affald KBH sorterer elektronik efter størrelse.

Passer elektronikaffaldet i ejendommens beholder til elektronik, skal det sorteres der. Er det for stort, bliver det hentet separat. Alt elektronikaffald kan også afleveres på genbrugsstationen.

Batterier skal afleveres særskilt. Miljøministeriet skriver, at batterier, kabler, printkort, LCD-skærme og en række andre enheder skal behandles særskilt.

Gamle batterier bør indsamles og afleveres i den lokale henteordning eller på genbrugspladsen. De skal lægges i beholdere, der er specifikt egnet til batterier.

Farligt affald skal holdes adskilt. Affald KBH angiver, at LED-lyskilder skal sorteres som farligt affald.

Miljøstyrelsen anbefaler at købe elektronik mærket med Svanen eller Blomsten, når det kan lade sig gøre. Den anbefaler også at støvsuge apparater jævnligt og lufte ud, fordi kemikalier fra apparaterne bindes i støvet.

Returordninger for husstande: Genbrugspladsen og den kommunale indsamling

For husstande er den kommunale ordning den primære returvej. Miljøstyrelsen anfører, at man skal bruge sin kommunes indsamlingsordning, som typisk er lokale genbrugsstationer.

Nogle kommuner supplerer med ordninger, hvor småt elektronikaffald og batterier kan afleveres fx i en pose oven på skraldespanden. Stort elektronikaffald kan afleveres sammen med storskrald. Ordningerne kan variere fra kommune til kommune.

Recipo beskriver den generelle indsamling: I Danmark indsamles det meste e-affald på de kommunale genbrugspladser. Her kan man aflevere alt fra hvidevarer som køleskabe og vaskemaskiner til småelektronik og batterier.

Elektronikaffaldet indsamles derefter af en godkendt producentansvarsorganisation som Recipo. Organisationen sikrer, at affaldet håndteres sikkert og miljøvenligt, så materialerne kan genanvendes, og farlige stoffer kan håndteres korrekt.

Butikker, producentansvar og vejen videre fra indsamling

Butikker er en supplerende returvej. Miljøstyrelsen oplyser, at nogle forhandlere tilbyder, at man kan aflevere sit brugte elektronik i butikken, når man køber nyt, eller at de tager det med, når de leverer nye produkter.

Butikken må kun videresælge din elektronik, hvis I har en klar aftale. Ellers skal butikken sørge for at aflevere det gamle elektronik til affaldsbehandling.

Recipo præciserer, at butikkerne i Danmark ikke er forpligtet til at tage imod e-affald. Mange butikker indsamler alligevel gamle elektronikprodukter gratis fra deres kunder.

Producentansvaret er den bagvedliggende forpligtelse. Aarhus Kommune oplyser, at elektronikaffald er omfattet af producentansvar, og at producenter og importører i EU skal tage ansvar for produkterne i hele deres livscyklus, også når de bliver til affald.

I Danmark administrerer Dansk Producent Ansvar (DPA) producentansvarsordningen. Reglerne findes i Elektronikaffaldsbekendtgørelsen.

Recipo beskriver indsamlingsflowet i fem trin. 1) Elektronik og batterier indsamles på genbrugspladser, i butikker og via andre indsamlingssteder.

Indsamlings- og genbrugsflow for elektronikaffald i Danmark

Genbrug før affald: Sælg, giv væk eller aflever virkende elektronik

Elektronik, der stadig virker, bør ikke behandles som affald. Miljøstyrelsen anbefaler, at man kan sælge det til genbrug eller give det væk til fx velgørende organisationer.

Myndigheden anbefaler kun at videregive eller sælge brugt elektronik, som er i god stand og virker. Ellers skal det afleveres som elektronikaffald.

Baggrunden er bl.a., at private og firmaer kan give sig ud for at ville genbruge elektronik, men i stedet ulovligt eksportere det som affald. Den bedste måde at undgå det på er kun at videregive elektronik i god stand, som virker.

Affald KBH definerer elektronikaffald som alt elektronik, som ikke egner sig til genbrug. Har man elektronik, som kan repareres og egner sig til genbrug, skal man give det videre; elektronik, som egner sig til genbrug, skal ikke sorteres som elektronikaffald.

I København er det ikke længere muligt at aflevere elektronik til genbrug i bokse rundt om i byen. Forsøgsperioden er udløbet og bliver evalueret.

Hvis elektronikken ikke er i god nok stand til genbrug, er genbrugspladsen stadig en returvej. Affald KBH oplyser, at alt elektronikaffald kan afleveres på genbrugsstationen.

De lokale ordninger kan variere. Miljøstyrelsen nævner, at nogle kommuner supplerer med poseordninger til småt elektronikaffald og batterier og med afhentning af stort elektronikaffald sammen med storskrald.

Genbrug vs. affald – fordele og ulemper ved at give elektronik videre

For virksomheder: Sortering, dokumentation og bortskaffelse

Virksomheder skal sortere elektronikaffald i de kategorier, som regelværket og kommunen arbejder med. Aarhus Kommune grupperer elektronikaffald i kategorier. Kommunen nævner bl.a. disse:

Udstyr med temperaturudveksling: køleskabe, frysere, klimaanlæg og varmepumper. Udstyr med skærm eller monitor over 100 cm2: skærme, tv, bærbare computere, notebooks, tablets og e-bøger.

Lyskilder: lysstofrør, kompaktlysstofrør, udladningspærer, halogenpærer og LED. Stort udstyr over 50 cm: større printere, kopieringsudstyr, elektrisk værktøj, medicinsk udstyr og udstyr beregnet til at frembringe strøm.

Småt udstyr under 50 cm: mindre printere, mindre værktøj, lysarmaturer, ventilationsudstyr, hi-fi, røgdetektorer, termostater og mindre medicinsk udstyr. Småt IT-teleudstyr under 50 cm: mobiltelefoner, GPS, lommeregnere, routere, pc'er, printere og telefoner.

Solcellepaneler fra professionelt designede og installerede anlæg. Mindre udstyr med indbyggede solcellepaneler skal afleveres som småt udstyr.

Stena Recycling anbefaler, at virksomheden har styr på sorteringen, før affaldet forlader virksomheden. Det kræver de rette beholdere og viden om, hvilket affald der skal hvorhen, samt rutiner for transporten.

Logs over alt affald, der forlader virksomheden, er gode at have for at vide, hvordan man klarer sin del af genanvendelsen. Grundig sortering har også en økonomisk side: Håndteringen af visse typer affald bliver dyrere, jo ringere det er sorteret, og styr på affaldsmængderne forebygger dette.

Elektronik kan indeholde farligt affald og klassificeres netop af den grund som farligt affald. Stena Recycling nævner, at det dels kan være strømforsyningen i elektronikprodukter, dels stoffer som kviksølv og giftige plasttyper, som mange elektronikprodukter indeholder.

Sortering af elektronikaffald efter størrelse og type – Aarhus Kommune

Hvad miljøkravene og returordningerne betyder for miljøet

Miljøstyrelsen oplyser, at elektronikaffald, der afleveres, sendes til miljøbehandling, hvor skadelige stoffer tages ud, og værdifulde materialer sendes til genanvendelse. Havner det i stedet i skraldespanden, går ressourcerne tabt, og der er risiko for spredning af skadelige stoffer.

Retur.dk peger på, at fremstillingen af elektronik i reglen er den del af produktets livscyklus, der medfører den største CO2-udledning. Derfor er både genbrug og genanvendelse med til at undgå CO2 fra nyproduktion.

Recipo beskriver, at indsamling og genbrug af e-affald og brugte batterier er afgørende for at reducere miljøpåvirkningen og bevare naturens ressourcer. Elektronikprodukter indeholder mange værdifulde materialer, som kan genbruges, men også farlige stoffer, som skal håndteres korrekt for at beskytte miljø og sundhed.

I Recipos flow genvindes metaller, plast, glas og andre materialer og forarbejdes til nyt råmateriale. Affald, der indeholder farlige stoffer, og som ikke kan genanvendes, håndteres på en miljømæssigt sikker måde.

Retur.dk fremhæver to konkrete materialestrømme. Batterier indeholder materialer, som kan genanvendes, og korrekt sortering gør det muligt at håndtere dem under hensyn til brændbare og eventuelle miljøskadelige stoffer.

Kabler indeholder kobber, som er værdifuldt. Når kablet får lov at sidde på produktet, kan mange hvidevarer istandsættes og komme tilbage på markedet i stedet for at blive affald.